Kære Beboer
9 februar 2015
Kære Beboer
Kære beboer i Musikkvarteret
Som alle ved har Herlev Kommune i efteråret fået gennemført flere renoveringsprojekter i kvarteret:
1. Erstatning af gammel gadebelysning med nye standere og fjernelse af luftledninger
2. Asfaltering af en del veje, reparation af de øvrige, nye bump samt opretning af de værste fortove
3. Lyskrydset ved Kantatevej/Ring III er blevet omstillet
Da projekterne nu er overstået, er det tid til at evaluere på tilfredsheden blandt medlemmerne og vi har derfor udarbejdet et spørgeskema som er blevet sendt ud til vores medlemmer.
Tanken bag spørgeskemaet er dels, at samle op på tilfredsheden, for at vide om der er ting vi skal arbejde på at få ændret, dels at få indsamlet eventuelle fejl og mangler, så vi kan få talt med kommunen om at få disse udbedret.
Dette er måden for Foreningen at komme ud til sine medlemmer og en mulighed for beboerne i Kvarteret at have indflydelse. Meld dig ind i foreningen via hjemmesiden www.Musikkvarteret.dk for at få indflydelse på udviklingen i Musikkvarteret i Herlev
Med venlig hilsen
Foreningen Musikkvarteret i Herlev
